Ålandsøerne

ÅLANDSØERNE - En aktiv ferie ved havet

De 6.500 øer rundt om i Ålands skærgård udgør et enestående miljø for en aktiv ferie takket være deres beliggenhed, historie og natur. Ålands eget flag og egne frimærker fortæller om den autonome særstilling, som de 25.000 indbyggere i den lille østat indtager. Det officielle sprog er svensk, hvilket er en af de ting, som minder om den geografiske og det historiske fællesskab med Sverige. Havets og søfartens afgørende indflydelse på tilværelsen fremgår den dag i dag på en spændende måde af hverdagen på øerne og blandt øboerne.

Det er nemt at komme til Åland både fra Finland og Sverige. Uanset om man ankommer ad luft- eller søvejen, får man allerede på rejsen et klart billede af de vindpiskede øer og deres mangfoldighed. Landskaberne er snart barske, snart virkelig frodige, men altid smukke. Sejleren finder her godt en halv snes gæstehavne med god service samt et stort antal naturhavne. Der kan købes billige byggematerialer i de fleste større byggemarkeder i Finland

Skærgårdens lave sivkransede vande er som en drøm for sportsfiskeren. Den mest populære form for fiskeri er at tage gedder med blink, men der findes i havet også havørreder, laks, aborrer og mange andre fiskearter.

Åland tilbyder cyklisterne helt enestående og omvekslende muligheder. Når vejen hører op, er det nemt at fortsætte turen til følgende ø med færgen. Der findes også særlige cykelfærger, og godt skiltede cykelstier bringer én til mange historiske seværdigheder. Det er også muligt at leje en cykel med fuld udrustning allerede ved ankomst til havnen.

Hvis man er interesseret i at spille golf, finder man lige ved Kastelholms borgruiner to naturskønne 18 hullers baner. Endvidere findes der i Eckerö en Par 3 bane, der egner sig udmærket for nybegyndere.

En sommerhusferie er et sikkert valg på Åland, specielt for familier. Børnene får uforglemmelige oplevelser for eksempel med en skattejagt på museumsskibet Pommern, ved besøg på en bondegård, på vildtsafari eller besøg i en landsby fra stenalderen.

Kultur og søfartshistorie

Mariehamn, Ålands eneste købstad, ligger på en smal halvø i hovedøens sydlige del, og er et livligt mødested året rundt. Dets vartegn er den firemastede jernbark "Pommern", som er bygget i begyndelsen af dette århundrede. Lige ved siden af Pommern ligger det verdensberømte søfartsmuseum.

Der findes på Åland et væld af forskellige udflugtsalternativer og begivenheder både på de mange øer og ude på havet. Man kan ofte opleve en levende forbindelse til historien og de gamle traditioner.

Hvis man er interesseret i en aktiv ferie, findes der en hel del færdige feriepakker at vælge imellem. De indeholder alt, som man har brug for: cykler, kort, fiskegrejer og -tilladelser o.s.v. Dette gør, at feriegæsten helt kan koncentrere sig om sin yndlingshobby.