Området ved Saaima sø

SØOMRÅDET LAKELAND

Den blå labyrint af søer og øer

Saimaa (Saimen), Europas største søområde, er en betagende oplevelse. Det naturskønne, rene sølandskab tilbyder ferieoplevelser uden lige. Søerne, floderne og skovene giver dig mulighed for en aktiv ferie i naturen: du kan ro, padle, trave eller holde en hytteferie. Lær en anderledes europæisk kultur, små landsbyer og byer at kende, deltag i kulturelle begivenheder og oplev eksotismen ved mødestedet mellem øst og vest. Du har flere indkvarteringsalternativer at vælge imellem: du kan leje feriehytter, bo på bondegårde eller førsteklasses hoteller. Du er velkommen til Lakeland, Indsø-Finland!

Tæt ved naturen på den typiske finske facon

Et sommerhus ved en søbred er den ægte finske måde at holde ferie på. I feriehytten kan du nyde naturen, som du selv ønsker det: du kan fiske, svømme og gå i sauna, plukke bær og samle svampe, vandre i de nærliggende skove, tage på en kano- eller rotur ude på søen.

Du kan også leje en feriehytte i en ferieby eller på en campingplads, hvor du også får lejlighed til at møde andre feriegæster. Endvidere findes der forskellige servicetilbud lige i nærheden, så som butikker og restauranter. Når du lejer en privat feriehytte, får du samtidig fri adgang til at bruge sauna og robåd.

En feriehytte kan du reservere på dit eget rejsebureau eller be om nærmere oplysninger hos følgende bureauer:

Ferie på kurbad

Kurbadene i Lappeenranta (Vilmanstrand), Savonlinna (Nyslott) og Runni var allerede i forrige århundrede populære feriesteder, som datidens jetset fra Finland og andre lande rejste til for at slappe af og pleje helbredet. I dag finder man kurbade på flere steder, og en badeferie er mere populær end nogensinde i alle kredse og aldersklasser.

I denne landsdel ligger kurbadene ved bredden af en sø midt i den skønne natur. Her får du forskellig specialmassage og behandlinger, går i dampbad eller i en traditionel finsk sauna, slapper af i særlige bassiner eller simpelthen i vandrutsjebanen! På disse kurbadeanstalter findes der også førsteklasses indkvarterings- og restautantservice samt andet programtilbud for både børn og voksne.

Tusinder af kilometer vandveje

Når du ønsker at færdes ude på søen med skib, har vi et stort udvalg af alternativer, både hvad skibe og ruter angår. Der findes gammeldags dampere og moderne motorskibe, daglange ture med skib og korte sightseeing-krydstogter, både rutefart og specialarrangerede ture selv for mindre grupper. Fra Lakeland-området kan du også komme på et visumfrit krydstogt til Rusland.

Fra Lakeland mod øst

Visumfrit krydstogt til Viborg

Den historiske, over 700 år gamle grænseby i Rusland, ligger kun 60 km fra Lappeenranta (Villmanstrand). Saimaa-kanalen forbinder disse to byer og samtidig også øst og vest.

På en éndagsrejse får du oplevelsen af en hyggelig sejlads gennem pragtfulde landskaber, otte sluser og samtidig opfattelsen af den russise levemåde. Der kræves ikke noget visum, men man skal medbringe sit pas. Forhåndsreservation obligatorisk.

Vigtigt: Der behøves følgende dokumenter:

Der kræves ikke nogle personlige visa, men alle passagerere skal have et gyldigt pas. En passagerliste med oplysning om ankomsttiden til Finland, skal tilsendes Lappeenranta Turistservice ti dage forud for rejsen. Listen skal indeholde følgende oplysninger: det fuldstændige navn, fødselsdag og -sted, hjemsted, nationalitet og pasnummer.

Kuopio - Savonlinna (Nyslott) - Kuopio

Alle dage, undtagen mandag, sejler M/S Kuopio og M/S Puijo fra henholdsvis Kuopio og Nyslott ad Heinävesi-ruten, der er berømt for sin skønhed. Sejlturen fra den ene by til den anden varer ca. 11 timer. Der er mulighed for at gå om bord hvor som helst ved de ti mellemstationer.

Skibet tager dig gennem de mest afvekslende landskaber: forbi blide søbredder og utilnærmelige klippeøer, gennem stride sunde og sluser bygget ved århundredets begyndelse. På menukortet i skibets restaurant finder du lokale specialiteter som f.eks stegte heltlinge, en slags lille laksefisk.

Med dampskib fra Savonlinna (Nyslott) til Punkaharju

Gå om bord på et rigtigt dampskib og sæt dig til at nyde en nostalgisk sejlads midt i pragtfulde landskaber, den gode mad om bord og bagefter kunst på højeste niveau i Kunstcentret Retretti i Punkaharju. Afgang fra Savonlinna med S/S Heinävesi hver dag kl. 11.00, hjemkomst kl. 17.45. Det er også muligt at overnatte om bord i kahyt i Savonlinna.

Mulighed også for dagkrydstogter rundt om Punkaharju, charterkrydstogter i Saimaa søområde samt krydstogter ud i skærgården og rundt om Olavinlinna (Olofsborg).

Aktiviteter

Lakeland Finlands naturskønne omgivelser tilbyder fremragende muligheder for at dyrke mange forskellige fritidsaktiviteter: man kan for eksempel stå på ski, tage på en travetur, padle, ro, ride, fiske, cykle osv. Der findes et over 50.000 kilometer lange net af tydeligt afmærkede sejladsruter, der går på kryds og tværs gennem tusinder af søer med deres omtrent 33.000 øer. Endvidere findes der forskellige naturstier og vandrestier, og om vinteren altid masser af sne, hvilket gør det muligt at stå på ski og dyrke styrketræning og andre vintersportaktiviteter. Det eneste du skal gøre er, at vælge de fritidsaktiviteter som tiltrækker dig mest.

I denne brochure præsenterer vi nogle af de alternativer, som du kan vælge imellem. Hvis du ønsker nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte dit rejsebureau eller de lokale turistbureauer.

Ruunaa-vandringsområde

Ruunaa-vandringsområde ligger I den østlige del af byen Lieksa, omringet af en kæde af fosser i Lieksa-floden. Floden strømmer frit og styrter gennem et system af seks brusende fosser. Den skummende vandrute er ideel for erfarne padlere, og på disse floder, der sammen former et nationalt fiskeområde, kan man også regne med at få en fin fiskefangst. Fosture i Ruunaa arrangeres også med traditionelle store elvbåde af træ og med gummibåde. I 1987 oprettedes der, ved det finske statsråds beslutning, et nationalt vandingsområde rundt om fosserne. Der findes et net af mere end 50 km vandringsstier samt adskillige halvtagsskure, lejrpladser og lejrbål. Man kan endvidere overnatte i velindrettede bjælkehytter, nyde restauranternes tilbud på mad og drikke, benytte sig af camping- og mødefaciliteterne og leje det udstyr, som man har brug for.

Karhunpolku (Bjørnestien) - Vandretur i nærheden af den russiske grænse

Denne vandring finder sted i Nordkarelen i nærheden af den finsk-russiske grænse. Ruten snor sig langs Karhunpolku (bjørnestigen) gennem afvekslende bjerg- og sølandskaber samt moseterræner, der er typiske for denne del af Karelen. Arrangeres i perioden: 6. juni - 26. september 1999, afgang hver søndag fra Hotel Bomba i Nurmes. Varighed: 8 dage, 7 nætter. Indkvartering: Hotel Bomba, skovarbejderes hytter, halvtagsskure og telte. Guide: Veluddannet ødemarksguide, der taler finsk, engelsk og lidt tysk. Rute: Bjørnestien Teljo - Ruunaa, cirka 75 km.

Kulttur

Mødestedet for de forskellige kulturer

Øst og vest mødes ved den østlige udkant af Finland; du kan blandt andet opleve egnens gamle kulturtradition i form af traditionelle folkefester. Den karelske og ortodokse, dvs. græskkatolske tradition, er særlig livskraftig netop her. Kulturerne mødes også ved vore internationale festivaler: Operafestivalen i Savonlinna (Nyslott), Kuopio Dansefestival, Mikkeli (S:t Michel) Balletfestival, Imatra Big Band Festival og adskillige mange andre kulturelle begivenheder samler berømte kunstnere og i tusindvis af gæster fra hele verden. For dem, der er interesseret i arkitektur, har vi en hel del interessante ting at byde på - f.eks. Olavinlinna (Olofsborg), Kerimäki-kirke, Trekorskirken, Statshotellet i Imatra - og adskillige kunstmuseer og kunstudstillinger, som bl.a. arrangeres i Retretti i Punkaharju, som er Skandinaviens største kunstcenter bygget ind i klippen.

Savonlinna Opera Festival
Olavinkatu 27
FIN-57130 Savonlinna
Tlf. +358 (0)15 476 750
Fax 476 7540

Kunstcentret Retretti

Retretti er et enestående underjordisk udstillingslokale sprængt ind i klippen. Der findes i grotten også en koncertsal med fremragende akustik. De overjordiske udstillingslokaler har et areal på 2000 kvadratmeter. Kunstcentret har udstillet kunstværker og malerier af store klassikere som Picasso og Rubens, men har også arrangeret udstillinger med nutidskunstneres dristige og forbløffende arbejder.

I Retrettis koncertsal kan man høre en koncert, hvor den verdensberømte finske baryton Jorma Hynninen fejrer sit 30-års jubilæum som kunstner. I sommerens løb optræder også den finske mezzosopran Monica Groop.

Nærmere oplysninger:

Taidekeskus Retretti
(Kunstcentret Retretti)

FIN-58450 Punkaharju
Tlf. +358 (0)15 644 253
Fax +358 (0)15 644 314