Vestlige søområde

DET VESTLIGE SØOMRÅDE

En ren, blå nydelse

Åbne blå søer så langt som øjet rækker, fredelige søbredder og vand lige til at drikke. En ferie ved en søbred kan bestå af et fredfyldt ophold midt i naturen i en feriehytte, med en sauna og en båd, der venter på en ved bredden. Men det er også dejligt at trave rundt i de lyse skove og plukke bær eller deltage i en naturudflugt i selskab med en guide. Og det er herligt at cykle ad vejene i det lidt kuperede landskab eller tage på en tur med kano på de omvekslende søer og floder. Det er heller aldrig langt til byernes pulserende kulturliv og forlystelser. De forskellige musik- og idræts-begivenheder og traditionelle fester tiltrækker mange mennesker. En udmærket måde at lære områdets sønatur og byer at kende på er at tage på et krydstogt med en af de traditionsrige indsøbåde. For eksempel mellem Tampere (Tammerfors), Hämeenlinna (Tavastehus) samt mellem Jyväskylä og Lahti (Lahtis) findes der regelmæssig rutetrafik. Det vestlige søområde har lange traditioner inden for finsk design. Her ligger over hundredårige glas-værker, guld- og sølvsmedjer, mulighed for at købe uv fest maling samt tekstilvæverier med tilhørende museer.